Udvalgte historier om vandrende dyr

Sporing via lys-loggere  

En ganske ny metode til sporing at fugle sker vha. såkaldte lys-loggere. Den store fordel ved denne metode er at loggerne er meget små og derfor kan bruges til meget små fugle, som det ikke tidligere var muligt at spore. Ulempen er at de ikke er lige så nøjagtige som de traditionelle satellitsendere og at fuglen skal genfanges for at få data i hus. Læs her mere om metoden..

Princippet bag satellitsporing  

Satellitsporing sker vha. satelliter der kredser om jorden. Læs her hvordan...

Fugle der overvintrer på bunden af søer..  

I 1600-tallet mente man at fugle gik i hi om vinteren og nogle mente de holdt til på bunden af søer. Andre mente de tog til månen. I 1900-tallet opfandt man ringmærkningen og man blev klogere. Ringmærkning benyttes stadig, men teknologien har i dag gjort det muligt at benytte langt mere avancerede metoder. Denne video beskriver det hele fra begyndelsen. Videoen er på engelsk og du skal holde ørene stive - det går stærkt...

Ederfugle med forskellig vinterstrategi  

Havfugle, herunder ederfugle, er kendt for at vende tilbage til samme ynglelokalitet år efter år. Satellitsporing har nu vist at ederfuglene også er ret stedfaste om vinteren. Undersøgelserne tyder på at fuglene nøje tilpasser deres levevis efter det område, de har valgt at slå sig ned i. Det betyder bl.a. at ”kystederfugle” og ”fjordederfugle” ved Nuuk søger føde på vidt forskellige tidspunkter af døgnet – årsagen ser ud til at have at gøre med havørne.

Havterne - Solens Fugl  

Havternen kaldes af nogle for Solens Fugl, da den tilbringer det meste af året i områder med sommer og midnatssol. Det skyldes at havternen hvert år migrerer mellem arktiske yngleområder og antarktiske overvintringsområder, og på den måde udnytter den omvendte årscyklus i de to områder. Havternens imponerende vandringer blev for første gang kortlagt i detaljer i 2007 og 2008 af et internationalt forskerteam, med Grønlands Naturinstitut i spidsen. Undersøgelserne afslørede at havternen tilbageligger en rekordlang rejse, væsentlig længere end tidligere antaget.

Lomvier i Grønland året rundt  

Forskere fra Canada, Grønland, Island og Norge har fulgt polarlomviens bevægelser i Nordatlanten siden 2007. Det har de gjort ved hjælp af de såkaldte lysloggere. Alene i Grønland er flere end 100 fugle blevet mærket.

Rødstrubet lom fra Nordøstgrønland sporet til det sydøstlige England  

I juli 2009 forsynede et hold forskere fra Aarhus Universitet (Bioscience, Roskilde) for første gang i Grønland, en rødstrubet lom med en satellitsender. Som led i at nordøstgrønlandske havområder skulle åbnes for olieefterforskning, var formålet at få indblik i hvor på havet den søgte føde og hvor den overvintrede. Studiet gav omfattende viden om fuglens daglige bevægelser i yngleperioden og fuglen blev sporet hele to gange til et overvintringsområde i det sydøstlige England.

Klapmydsen - den ekstreme enspænder  

Klapmydsen er den sæl på den nordlige halvkugle, som dykker dybest. Det dybeste registrerede dyk er på 1652 meter og er af næsten en times varighed.

Den forudsigelige narhval  

Mærkning af narhvaler med satellitsendere har været af helt uvurderlig betydning for forståelsen af hvalernes vaner og hvordan de forskellige bestande i Grønland og Canada forvaltes bedst. Satellitsporing er eneste mulighed for at følge hvalerne ind i vinter pakisen og få indsigt i hvor de opholder sig, hvor dybt de dykker og hvad deres årsrytme er. Indtil dato er ca. 120 narhvaler blevet sporet. De har afsløret at hvalerne er som sunket i havet størstedelen af året, idet de opholder sig langt til havs i isdækkede områder som i mange måneder også er dækket af polar mørket. Sporingerne har samtidig vist at narhvalerne er ekstreme vanedyr.

Rensdyrsporing i Vestgrønland  

Rensdyr i Akia-Maniitsoq området i Vestgrønland er blevet sporet af 2 omgange, i perioderne 1997-1999 og 2008-2010. Undersøgelserne har resulteret i vigtig ny viden om dyrenes vandringer, herunder at højde over havet er en vigtig faktor for dyrenes valg af græsningsarealer, at de benytter sig at meget individuelle vandringsmønstre og kælvningsområder, og at dyrene i Akia-Maniitsoq området tilsyneladende er opdelt i sub-populationer. Endvidere afslørede sporingsstudierne, at Akia-Maniitsoq renerne generelt vandrer meget kortere end deres canadiske slægtninge, de nordamerikanske tundra rensdyr.

Aarhus Universitet Grønlands Naturinstitut Grønlands Regering Arctic Research Centre