Lomvier i Grønland året rundt

Morten Frederiksen & Flemming Merkel, marts 2017

Lomvier i Grønland året rundt

Forskere fra Canada, Grønland, Island og Norge har fulgt polarlomviens bevægelser i Nordatlanten siden 2007. Det har de gjort ved hjælp af de såkaldte lysloggere – se beskrivelsen her. Alene i Grønland er flere end 100 fugle blevet mærket. Resultaterne viser, at stort set hele den vestgrønlandske ynglebestand trækker til Canada for at overvintre, alt imens et stort antal fugle fra Island og Svalbard ankommer til Vestgrønland for at overvintre. Forklaringen på denne lidt ulogiske adfærd skal findes i lomviens særlige livscyklus og Nordatlantens havstrømme.

En lyslogger på benet af en polarlomvie. Loggeren vejer cirka 3,5 g og er monteret på en almindelig stålring som bruges til ringmærkning. Den viste model registrerer også tryk og temperatur, og bruges til studier af lomviernes dykkeadfærd. (Knud Falk)

Overblik over hvor lomvier i Grønland kommer fra

Polarlomvien er en talrig ynglefugl i Grønland, den er dog gået meget tilbage bortset fra i Qaanaaq-området. Den er også en af de mest populære arter blandt fangere og jægere, og hvert år skydes der omkring 60.000 lomvier i Grønland. Som andre havfugle er lomvien yderst følsom overfor olieforurening, og i forbindelse med tildelingen af licenser til olieefterforskning ud for Vestgrønland har der derfor været stort fokus på arten. Siden 2007 har forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut udstyret flere end 100 polarlomvier i grønlandske kolonier med lysloggere, som gør det muligt at følge deres bevægelser gennem året. Tilsvarende loggere er også blevet brugt i stor stil i de canadiske, islandske og norske lomviekolonier. Positionerne er ikke særligt præcise, men gode nok til at følge fuglenes træk og bestemme hvor de overvintrer. Resultaterne har givet et detaljeret overblik over fuglenes årscyklus i Nordatlanten, og dermed over hvilke bestande der opholder sig i de enkelte vinterområder.

Udsnit af en polarlomviekoloni. På de store fuglefjelde sidder polarlomvierne tæt, og der er et hektisk leben. Ofte yngler lomvierne sammen med rider, ligesom på dette billede, der er taget på den lille ø Kippaku nord for Upernavik. (Knud Falk)

Lomvier fra Grønland overvintrer i Canada

Det viser sig, at langt de fleste lomvier fra de fleste og største kolonier i Vestgrønland – fra Diskobugten og nordpå i Baffinbugten – tilbringer vinteren ud for kysten af Labrador og Newfoundland i Canada. Her møder de de canadiske ynglefugle fra Hudsonbugten og længere nordpå, som overvintrer i de samme områder. Der er dog enkelte fugle fra kolonierne i Baffinbugten som overvintrer i den nordlige del af Åbentvandsområdet i Sydvestgrønland, og det er tilsyneladende kun hanner. Der er også sporet lomvier fra en lille koloni i Sydgrønland, og de fleste af dem blev i grønlandske farvande vinteren over. Om foråret trækker mange både canadiske og grønlandske lomvier nordpå fra Newfoundland ad en mere østlig rute. Disse fugle passerer Sydvestgrønland på deres vej nordpå i april og maj.

Polarlomviens træk og overvintring. Kortet viser hovedtrækruter om efteråret samt de vigtigste overvintringsområder for polarlomvier omkring Grønland. De blå pile og områder henviser til ynglebestandene i Canada og Nordvestgrønland, de røde til ynglebestandene i Island og på Svalbard. De sorte cirkler viser ynglekolonierne. Udover de viste områder overvintrer en del polarlomvier fra Island og Svalbard i havområdet omkring Island. (Aarhus Universitet)

Lomvier fra Svalbard og Island forsyner Grønland om vinteren

Til gengæld viser det sig, at en stor del af de lomvier som er sporet fra kolonier på Island og Svalbard opholder sig i Sydvestgrønland en stor del af året. Allerede i august ankommer de første, og en del bliver der helt indtil april. Da disse ynglebestande er meget større end de lokale kolonier syd for Diskobugten, kan vi regne ud at den overvintrende bestand af lomvier i Sydvestgrønland helt overvejende består af ynglefugle fra Island og Svalbard. De islandske fugle forekommer generelt lidt længere nordpå, mens fuglene fra Svalbard dominerer ud for Sydgrønland og op til Nuuk. Det er altså mest islandske og norske lomvier som der drives jagt på i Sydvestgrønland efterår og vinter, mens de grønlandske ynglefugle fra Baffinbugten (Upernavik og Qaanaaq) til gengæld er udsat for jagt i Canada. Antallet af skudte lomvier er faldet i både Grønland og Canada, men i forhold til bestandsstørrelsen er jagttrykket en del lavere i Canada.

Polarlomvie med unge på havet. I den periode hvor hannen passer ungen på havet, ses de næsten altid helt tæt sammen som her. Ungen svømmer og dykker udmærket fra det øjeblik den forlader kolonien, men er ikke i stand til selv at fange sin føde. Hannen bruger derfor det meste af sin tid til at dykke efter fisk til ungen og sig selv. (Lars Maltha Rasmussen)

Havstrømme afgørende for lomviernes bevægelsers

Hvordan kan det nu være, at der er sådan en udskiftning blandt lomvierne – man skulle jo synes at det var nemmere for de grønlandske lomvier at blive i landet i stedet for at trække flere tusind kilometer til Canada? Forklaringen hænger sandsynligvis sammen med lomviens livscyklus, hvor den fælder svingfjerene lige efter yngletiden og ikke er i stand til at flyve i 5-6 uger. På samme tid passer hannerne ungerne, som også forlader kolonien uden at kunne flyve. I sensommeren og det tidlige efterår er lomvierne derfor overladt til havstrømmenes luner og kan kun delvis selv bestemme hvor de vil hen. Ynglefuglene fra Baffinbugten søger på denne årstid vestpå mod den canadiske kyst, hvor de møder en havstrøm der kan bringe dem hele vejen til fiskebankerne ud for Newfoundland. De canadiske ynglefugle fra Højarktis og Hudsonbugten tager samme vej. Tilsvarende opsøger lomvierne fra Island og Svalbard den Østgrønlandske Strøm, som bringer dem helt til Kap Farvel og fortsætter nordpå langs vestkysten. På den måde ender sammensætningen af vinterbestanden med at være helt forskellig i Grønland og Canada.

Aarhus Universitet Grønlands Naturinstitut Grønlands Regering Arctic Research Centre