Den forudsigelige narhval

De fleste nordatlantiske havpattedyr har meget varierende vandringer som bestemmes af is-forhold, havstrømme og føde og en hel masse andre faktorer som vi ikke forstår eller har indsigt i. Nogle vandringsmønstre virker umiddelbart helt tilfældige og for nogle arter bliver vandringerne mere regelmæssige med alderen, dvs. de unge dyr farter vidt omkring og de gamle holder sig til kendte områder.

Narhvalerne er derimod nogle utrolige vanedyr som betjener sig af faste ruter for deres vandringer og som opholder sig bestemte steder sommer og vinter. Mærkning af narhvaler med satellitsendere har været af helt uvurderlig betydning for forståelsen af hvordan hvalernes vaner ser ud. Størsteparten af året er narhvalerne som sunket i havet, fordi de opholder sig langt til havs i isdækkede områder som i mange måneder også er dækket af polar mørket. Satellitterne har og er stadig vores eneste mulighed for at følge hvalerne ind i vinter pakisen og få indsigt i hvor de opholder sig, hvor dybt de dykker og hvad deres årsrytme er.

Netop fordi satellitsporing har været af fundamental betydning som redskab til at få indsigt i narhvalernes biologi, har narhvalen også samtidig været en pionerart i udviklingen af satellitsendere til sporing af dyr i Grønland. Sporing af narhvaler rummer nemlig specielle problemer med is og kulde som påvirker batteriernes levetid, korte opholdstider i overfladen som kun giver få sekunder til kontakt med satellitten og dybe dyk til 2000 m som udsætter senderne for et voldsomt tryk. Når først disse problemer er løst for narhvaler så er problemerne også løst for en lang række andre arter (Fig. 1).

Det har ikke været muligt at lave en genetisk adskillelse af narhval bestandene og satellit sporing har været den eneste mulighed for at bestemme hvilke bestande som bidrager til fangsten i forskellige områder. Sporingerne har vist at narhvalerne i Baffin Bugten eksisterer i en såkaldt meta-population, dvs. en bestand af flere små bestande, hvor der er et vist overlap i udbredelse, men der er samtidig en meget lille udveksling mellem bestandene (Fig. 2). Denne kortlægning er vigtig for at sikre at kvoterne på fangsterne er bæredygtige.

Vestgrønland

Der er to steder i Vestgrønland hvor narhvaler i større antal opholder sig om sommeren og det er Melville Bugten og Inglefield Bredning. Narhvaler forekommer dog langs det meste af Vestgrønland og i hele den nordøstlige del af arktisk Canada. Eftersom der også er fangst på narhvalerne er det vigtigt at vide hvilke bestande der bidrager til fangsten og om den samme eventuelt kan risikere at blive fanget både i Canada og Grønland.

Melville Bugten

I Grønland har det kun været muligt at fange og mærke narhvaler i Melville Bugten hvor også de første sporinger af denne hval foregik. Tilsyneladende har narhvaler fra Melville Bugten ikke kontakt med dem fra Inglefield Bredning, i hvert fald ikke i sommerperioden, hvor narhvalerne opholder sig tæt foran gletcherne i Melville Bugten. Om efteråret vandrer hvalerne ud af Melville Bugten før isen lægger sig og de vandrer sydpå og ud mod det dybe vand i midten Baffin Bugten (Fig. 3). Der sker at de om efteråret besøger kystnære områder i Upernavik og Uummannaq og de kan også besøge Disko Bugten om vinteren, men størstedelen af vinteren frem til april måned opholder de sig ude midt i Baffin Bugten på kanten af kontinentalsoklen, hvor havdybderne falder fra 1000 til 1500 m dybde. Den nordgående returvandring til Melville Bugten starter i April måned og lidt afhængig af is forholdene er hvalerne tilbage i bugten i juli.

Inglefield Bredning

Den største Vestgrønlandske bestand findes i Inglefield Bredning om sommeren og der har været brugt en del kræfter på at fange hvalerne i det område fra lejre forskellige steder i fjorden, fra skib og fra en mere permanent feltstation. Forsøgene med at fange narhvaler i Inglefield Bredning med de traditionelle metoder med garn har dog været resultatløse. En vigtig årsag til den manglende succes er at hvalerne i Inglefield Bredning er ret svære at nærme sig og de som regel vandrer langt fra land midt ude i bredningen. Det er i stedet forsøgt at benytte fangernes harpuner hvor den traditionelle harpunspids er erstattet med en satellit sender med et lille spyd der fæstner sig under hvalens hud. Fangerne har så nærmet sig hvalerne fra kajak og har kastet harpunen med satellitsenderen ind i hvalen. Metoden er dog ret usikker, senderne sætter sig ikke ordentlig fast eller falder af efter kort tid. Det har kun været muligt at spore hvalerne fra august og lidt ind i september og det har vist at de vandrer ud af Inglefield Bredning og trækker sydover i sensommeren.

Smith Sund

En anden bestand som opholder sig på den Canadiske side af Smith Sund er heller ikke undersøgt, men mærkning af én hval fra iskanten i Smith Sund i juni viste at den vandrede nordpå til 79o25'N på den canadiske side af Smith Sund (Fig. 4). Sporingen varede af uvisse grunde kun et par uger men det viste at det var den nordligste sporing af en narhval.

Canada

I Nordcanada findes der flere adskilte bestande af narhvaler og kun de største er blevet sporet med satellitsendere og flere små bestande (f.eks. dem langs østkysten af Baffin Øen) vides ikke om er isolerede. Sporinger af dyr fra bestanden i den nordlige del af Hudson Bugten har vist at de opholder sig i den vestlige del af Davis Strædet om vinteren og er ikke i kontakt med hvalerne i Vestgrønland.

Somerset Island

Den største bestand af narhvaler opholder sig i farvandet omkring øen Somerset Island i den centrale del af Nordcanada. Hvalerne opholder sig på begge sider af øen i Peel Sound, Prince Regent Inlet og Gulf of Boothia, og derfor er denne lokalitet opkaldt efter øen i midten af området og ikke, som for de andre narhval lokaliteter, efter farvandet. I dette kæmpe område er det kun fra Creswell Bay at der i 2000 og 2001 er blevet fanget og sporet narhvaler. Hele den del af Canada er dækket med fast is om vinteren og hvalerne er derfor nødt til at bevæge sig ud i Baffin Bugten for at finde isfrie områder de kan overvintre i. Under efterårsvandringen er der nogle af hvalerne fra denne bestand som besøger Uummannaq Fjorden i Vestgrønland og formentlig er de den væsentligste kilde til fangsten i Uummannaq. Om vinteren kan de dog ikke være i Uummannaq Fjorden og de opholder sig i stedet i den nordlige del af Baffin Bugten på den grønlandske side, igen i et område hvor vanddybden er over 1000m. De forlader vinterområderne i løbet af april og det regnes for usandsynligt at disse narhvaler har kontakt med de andre bestande.

Eclipse Sound

En anden stor Nordcanadisk bestand opholder sig i Eclipse Sound med tilstødende fjorde om sommeren. Hvaler fra denne bestand vandrer om efteråret langs østkysten af Baffin Øen, hvor de kan besøge lokaliteter hvor andre narhvalbestande opholder sig (Fig. 5 og 6). Det sker også at nogle af narhvalerne vandrer syd på et stykke fra land langs kontinentalsoklen. Vinteropholdspladsen ligger i det samme område som hvalerne fra Melville Bugten benytter og disse hvaler kan lave afstikkere ind i Disko Bugten.

Admiralty Inlet

Den tredje store narhval bestand i Nordcanada er i Admiralty Inlet om sommeren og de hvaler må, ligesom de andre Nordcanadiske bestande, vandre ud i Baffin Bugten for at finde åbent vand om vinteren. De overvintrer længere syd på i Davis Strædet end hvalerne fra Melville Bugten og Eclipse Sound (Fig. 5), men de kan, ligesom de to andre bestande, godt lave afstikkere ind til Disko Bugten om vinteren (Fig.7).

Østgrønland

Kun én bestand af narhvaler i Østgrønland er hidtil blevet sporet fra satellit og det skyldes dels, at de nordlige bestande i Østgrønland ikke er udsat for fangst og dels, at det er dyrt og vanskeligt at finde egnede lokaliteter i den sydlige del af Østgrønland hvor hvalerne kan indfanges. Den største bestand holder til i Scoresby Sund fjorden om sommeren og det er med stor succes, og i samarbejde med lokale fangere, lykkedes at fange og spore en del narhvaler fra dette område (2010-2014). Undersøgelserne er stadig i gang men de foreløbige resultater viser et klart billede af at narhvalerne også her laver meget forudsigelige vandringer (Fig. 8). Hvalerne foretrækker de indre dele af Scoresby Sund om sommeren og besøger ofte de meget dybe sidefjorde. I løbet af sensommeren trækker de væk fra sidefjordene og ud i den centrale bredning. I oktober måned vandrer de ud af fjorden, altid på sydsiden hvor der er dybest, og alle hvaler er ude i Grønlandshavet i begyndelsen af november. Vinteren tilbringes i den drivende is på kontinentalsoklen ikke langt syd for mundingen af Scoresby Sund. I juni -juli vender narhvalerne tilbage til sommeropholdspladserne inde i fjorden. Én narhval som blev mærket i august 2013 blev genfanget 366 dage senere på nøjagtig samme sted. Her kan man virkelig tale om forudsigelighed.