Ederfugle med forskellig vinterstrategi

Flemming Merkel, juni 2015

Ederfugl. Mærket med satellitsender. (Flemming Merkel)

Biologer fra Grønlands Naturinstitut og det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser mærkede 32 eder­fugle med satellitsendere ved Nuuk i 2000 og 2001. Sporingerne afslørende at ederfuglene var meget stedfaste i vinterperioden, selv i områder med mange forstyrrelser. Fuglene synes at have tilpasset sig de lokale forhold, og deres adfærd er derfor forskellig fra sted til sted.

Ederfugle stedfaste på trods af mange forstyrrelser

En del af ederfugle fik indopereret senderen tæt på Nuuk - i Nipisat Sund, ved Kangeq og ved Kookøerne. Her er en hel del jagt og fiskeri, og biologerne forventede derfor at fuglene ville bevæge sig langt omkring til mere rolige områder for bl.a. at søge føde. Det var imidlertid ikke tilfældet. Ederfuglene opholdt sig inden for et meget begræn­set områ­de det meste af tiden og flyttede kun sjældent rundt. Halvdelen af tiden opholdt de sig i et kerne­om­råde på ca. 5 km2. Det svarer til et område på størrelse med Nuuk By. Kun to af ederfuglene opholdt sig både ved kysten og længere inde i Godthåbsfjorden i løbet af vinteren. Disse fløj ind i fjorden i marts måned og blev dér resten af vinteren. Ingen af de fugle som blev fanget og mærket i Godthåbsfjorden besøgte kystom­rådet i løbet af vinteren.

Ederfugleflok. En ederfugleflok på fjorden, hvor fuglene ligger inaktive langt fra kysten i døgnets lyse timer. Flokken tæller ca. 6.000 fugle. (Flemming Merkel)

Havørnen tvinger fjordfuglene til at spise om natten

Kystfuglene søgte normalt efter føde i døgnets lyse timer, og i skumringen svøm­me­de de så lidt afsides (1-3 km) for at finde ly for natten. En sjælden gang, når der var særligt man­ge forstyrrelser, kunne de også finde på at spise om natten. Højst overras­ken­de viste det sig at fjordfuglene havde et meget anderledes aktivitetsmønster. De hvile­de om dagen og spiste kun om natten. Havørnen er sandsynligvis årsagen til denne markante forskel. Ederfugle er et vigtigt føde­emne for havørnen, men det er risikabelt for havørnen at angribe ederfugle langt fra land. Den risikerer sit eget liv hvis den falder i vandet, fordi den har svært ved at lette igen. Risikoen er ikke nær så stor hvis uheldet er ude tæt på land, for så kan den pad­le i land. I de dybe fjorde er ederfuglene nødt til at søge tæt ind under land for at finde lavvandede områder med føde. Her er de et let bytte for havørnen om dagen, og de må derfor ty til natarbejde. I kystom­råderne er der forholdsvis store områder med lavt vand hvor ederfuglene kan søge føde i sikker afstand fra land, så her kan de godt søge føde om dagen i nogenlunde fred for havørnen.

Observation af ederfugle. Satellitsporing blev suppleret med observationer af ederfuglenes adfærd fra dette skjul. (Flemming Merkel)

Det bedste kompromis

Der er altså fordele og ulemper for ederfuglene, uanset om de overvintrer ved kysten eller i fjorden. Kystfuglene er udsat for jagt og andre menneskelige forstyrrelser, men kan til gengæld søge føde både dag og nat hvis de har brug for det. Ederfuglene i Godthåbs­fjor­den er kun udsat for få menneskelige forstyrrelser, men har til gengæld det problem at de kun kan spise om natten – et problem som bliver stadigt større efterhånden som nætterne bliver kortere og kortere hen mod foråret. Fordi de lokale forhold er så forskellige kan det ofte betale sig for ederfuglene at være stedfaste. På den måde kan de lære stedet at kende, og dermed stiger deres chance for at overleve.

Aarhus Universitet Grønlands Naturinstitut Grønlands Regering Arctic Research Centre