Havterne - Solens Fugl
Carsten Egevang/ARC-PIC.COM, juni 2015
Havterne. Havternen er skabt til et liv i luften, hvilket dens imponerende langdistance-træk vidner om. På landjorden forvandles den ellers så graciøse og adrætte fugl imidlertid til en kluntet skabning, på grund af de ekstremt korte ben. Bemærk at fuglen på billedet har en af de omtalte lys-geologgere siddende på benet. (Carsten Egevang/ARC-PIC.COM)
Havternen er den dyreart i verden, der udfører den længste årlige vandring mellem ynglepladsen og vinterkvarteret. Om sommeren opholder den sig i arktiske områder med midnatssol, mens den om vinteren findes i havområder ved Antarktis, hvor sommeren falder, når det er vinter på den nordlige halvkugle. Det betyder, at havternen sandsynligvis er den dyreart på kloden, der oplever allerflest solskinstimer på et kalenderår. Havternen er i sandhed Solens Fugl.
En mester i langdistancetræk
At havternen sandsynligvis er den dyreart, der trækker længst, har man formodet de seneste 50 år, men med hjælp fra den seneste teknologiske udvikling har man for nylig været i stand til at følge havternens fantastiske rejse i detaljer og fået verificeret, at havternen er rekordholderen indenfor langdistance-træk. Et internationalt forskerteam, ledet af Grønlands Naturinstitut, udstyrede i 2007 en række havterner i Nordøstgrønland med såkaldte lys-geologgere – et instrument, som registrerer lysintensitet, der kan omregnes til en geografisk position. Loggeren blev påført fuglen på ynglepladsen, hvor den blev fanget igen den efterfølgende sæson efter at have tilbagelagt rejsen til Antarktis og tilbage igen. Forskningsresultaterne viste, at havternen ikke bare følger den direkte vej til vinterkvarteret i Weddell-havet ved Sydpolen. Den lange rejse var i stedet opdelt i en række strækninger mellem særligt føderige områder, der blev tilbagelagt i høj hastighed. Sammenlagt blev havternens årlige rejse målt til 71.000 km – en distance der ikke findes magen til i dyreriget. Fra ringmærkning ved man, at havternen kan blive over 30 år gammel. Det svarer til, at en havterne gennem sit liv når at rejse 2,4 millioner kilometer – en distance, der svarer til tre gange tur/retur til månen!
Lys-geologger genfanget. De såkaldte lys-geologgere gemmer dagligt informationer om lysintensiteten, som kan bruges til at beregne fuglens positioner undervejs. Man er imidlertid helt afhængig af at genfange fuglen året efter, for at få fingre i de spændende resultater om dens færden. Og genfangst af havterner er ikke nogen let sag. Her ses en glad Carsten Egevang, efter at han har genfanget den første fugl. (Carsten Egevang/ARC-PIC.COM)
Sporede trækruter. Kortet viser trækruterne for de 11 havterner som det lykkedes forskerne at genfange, 10 fra Østgrønland og én fra Island. De grønne ruter viser efterårstrækket (august – november), mens de gule viser forårstrækket (april – maj). De røde streger viser fuglenes bevægelser i overvintringsområdet i Weddell-havet ved Sydpolen (december – marts). I gennemsnit tilbagelagde havternerne årligt en rejse på ca. 71.000 km. (Carsten Egevang/ARC-PIC.COM)
Havternebestanden i tilbagegang
I Grønland findes havternen udbredt både i de sydligste og nordligste egne, men ikke med en sammenhængende udbredelse. Der findes store ”huller” langs kysten af Grønland uden ynglende terner, mens hovedområdet for havternen findes i Disko Bugt og Upernavik-området. I Grønland har der altid været tradition for at indsamle havterneæg – ofte hvor flere generationer afholdt konkurrencer, om hvem der kunne finde flest reder. På trods af at de grønlandske havternekolonier ikke har været systematisk moniteret, er der flere ting der tyder på, at havternebestanden i Grønland har gennemgået en tilbagegang gennem de seneste fem årtier. Hvorvidt en ikke-bæredygtig ægindsamling alene er årsagen til denne tilbagegang, eller andre faktorer har spillet ind, er ikke sikkert, men ægindsamling blev forbudt i 2002. Illegal indsamling af havterneæg foregår stadig i Grønland, men sandsynligvis med langt lavere intensitet end tidligere.
Havterne i angreb. Havternen er yderst adræt i luften og er ekstrem effektiv til at forsvare sit redeområde mod potentielle fjender. Havternen vil typisk styrtdykke med høj hastighed fra 10 meters højde og prikke med dens sylespidse næb. Fugleforskeren her har taget konsekvensen af de mange angreb fra luften og har anbragt et stykke skumgummi under huen som beskyttelse. (Carsten Egevang/ARC-PIC.COM)
En frygtløs fighter
Selv om havternen er en lille spinkel fugl, er den frygtløs, når den vil forsvare sit yngleområde. Havternen er yderst adræt i luften, og hverken måger, ravne, falke, polarræv eller mennesker går fri for hak af havternens spidse næb. Netop det faktum at havternen er en god beskytter af yngleområdet gør, at andre fugle vælger at placere deres rede tæt på havternerne. Således yngler der typisk både høje antal og mange forskellige fuglearter i nærheden af havternekolonier. Især vadefugle, som eksempelvis svømmesnepper, forekommer sammen med ternerne. Men også fugle der ellers kan betegnes som sjældne i Grønland, har tendens til at dukke op i havternekolonier. Et eksempel herpå er rosenmågen, en art der normalt yngler i det centrale Sibirien, men enkelte år kan et rosenmåge-par finde på at slå sig ned blandt ternerne i Disko Bugt for at yngle tusindvis af kilometer fra deres artsfæller i Sibirien.
Tekst, kort og fotos: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM. Kontakt: ce@mail.ghsdk.dk. Læs mere på www.arctictern.info