Princippet bag satellitsporing

Flemming Merkel, juni 2015

Satellitsporing. Illustration af satellitsporing af mærkede dyr. (Rasmus Danø)

Når biologer bruger satellitsendere til at følge dyrs bevægelser sker det ofte via NOAA satellitter, som kredser omkring jorden i 850 km højde. En tur rundt om jorden tager blot 102 minutter.

Når NOAA satellitten passerer hen over dyret som er blevet udstyret med en satellitsender, modtager satellitten signaler fra senderen på dyret og disse kan bruges til at beregne dyrets op­holds­sted med få km usikkerhed. Det kræver dog at satellitten modtager mere end tre signaler fra senderen i løbet af de kun 10 minutter det tager satellit­ten at bevæge sig hen over himlen - man udnytter den såkaldte dopplereffekt (ændringen i signalets frekvens når satellitten passerer over senderen). Efter de 10 minutter kan senderen ikke længere få kontakt med satellitten. Hos dykkede fugle, indopereres satellitsenderen oftest i fuglen. Fra sådanne sendere får biologerne også besked om fuglens kropstempe­ra­tur, så de kan se om den stadig er levende.

De satellitsendere biologerne indopererer i ederfugle vejer 35-55 g. Det er mindre end 3% af fuglens vægt, og biologerne forventer derfor ikke at den påvirker fuglene i nævneværdig grad. Biologerne har da også set fugle der har ligget og ruget helt normalt 2 år efter de blev udstyret med satellitsender, ligesom de har undersøgt fugle med sendere, der var blevet skudt af jægere. Der var ikke umiddelbart tegn på at fuglene havde været generet af senderne.

Der findes andre typer af satellitter – bl.a. benytter en almindelig GPS (oprindeligt udviklet til militært brug, men i dag kendt fra bl.a. biler og telefoner, satellitter i 20.200 km højde til at beregne positionen på jorden. En GPS er mere nøjagtig end den føromtalte satellitsender (ned til få meter), idet positionerne beregnes på en anden og mere præcis måde, men de bruger oftest mere strøm og skal derfor forsynes med et større batteri. Det gør dem større og tungere og de anvendes derfor mest til de større dyr, f.eks. landpattedyr eller hvaler. Udviklingen går dog stærkt og GPS enhederne bliver hele tiden mindre og mindre.

Aarhus Universitet Grønlands Naturinstitut Grønlands Regering Arctic Research Centre